Er du hjemMEhørende i havnen?

Kære andelshavere og sejlervenner!


Vi er glade for, at I har valgt Sønderborg Lystbådehavn som jeres havn. Her er alle muligheder for hygge og samvær, og vi håber, at I alle har lyst til at bidrage til den gode tone og det sociale liv på havnen.


Sommersæsonen starter den 1. april og slutter den 15. november

Driftsbidrag samt havneafgift SOMMER opkræves én gang årligt med betalingsfrist den 1. april. Faktura sendes som udgangspunkt pr. e-mail.


Vintersæsonen starter den 16. november og slutter den 31. marts

I kan vælge at lade jeres båd ligge i vandet, og dermed betale havneafgift VINTER + strøm. Vores P-plads er også en mulighed – her betales pr. m2 (bådlængde x bådbredde). Selvfølgelig er I også velkomne til at tage jeres båd hjem eller lade den overvintre et andet sted.


Havnekontoret udsender information vedr. vinteropbevaring og betaling.


Priser finder I på vores takstblad her på siden.

Bådsmærke

Som hjemmehørende i havnen skal jeres båd være forsynet med bådsmærke, så havnens medarbejdere kan se, at I har betalt havneafgift for sæsonen. Bådsmærket udleveres på havnekontoret.


GRØNT / RØDT skilt

I bedes sætte bådpladsens skilt på GRØN, når I er bortrejst, så havnen har mulighed for at leje pladsen ud til gæstesejlere imens. SMS til havnemesteren (27848525) senest kl. 07.00 på dagen for hjemkomst. Havnens medarbejdere sætter derefter jeres skilt på RØD igen, således at pladsen er fri til jer fra kl. 12.00 samme dag. Spørg gerne havnemesteren til råds, hvis I er i tvivl om, hvordan det foregår.


Yderligere information

Her på hjemmesiden kan I bl.a. læse mere om vores faciliteter, priser, seværdigheder mv.


I er altid velkomne til at kontakte havnekontoret for eventuelle spørgsmål eller andet.

Share by: